Uddannet molekylærbiolog, og i gang med at specalisere mig i neurobiologi.
Når studiet tillader det, er jeg frivillig aktiv i organisationerne OTEB og Make-A-Wish.
Min fritid bruger jeg på at heale både mig selv og andre.
En ung idealistisk og nysgerrig kvinde midt 20'erne.
Jeg er den ældste af tre skøre søstre. Som familie er vi forresten kendt for at lave ALT sammen - heriblandt én af de gode vaner vi har dannet os i coronatiden, hvor vi hygger med lidt te og kakao ved stranden, selv når der er -20 grader :)
Jeg elsker at have meget at se til. Derfor er jeg aktiv frivillig i OTEB Tyrkisk Sammenslutning og Make-A-Wish, hvor jeg bidrager til at opfylde ønsker for sygdomsramte børn.
Jeg er nu i gang med mit kandidatspeciale i Biomedicin på Neurobiologisk Forskningscenter på Syddansk Universitet (SDU).
Mit forskningsområde bygger på at undersøge traumatiske hjerneskader og deres påvirkning på det monoamine system i rygmarven.
Inden jeg påbegyndte mit speciale arbejdede jeg frivilligt som forskningsassistent hos min specialevejleder.
I 2020 afsluttede jeg min bachelor i Biomedicin på Syddansk Universitet (SDU), hvor jeg i 2018 har arbejdet på et bioinformatisk bachelorprojekt i PR-gruppen med projekttitel: Enhanced and Animated Visualization of Temporal Changes on the Histone PTM Landscape
Under min bacheloruddannelse har jeg opholdt mig på Bogazici Universitet i 1 år, hvor jeg blandt andet har afsluttet mit udvekslingsforløb med et immunologisk projekt: Role of NLRP13 in inflammation is studied using Thp1-, Hec1a- and Hek293T-cells.
Min vilje i forskning stammer tilbage fra mine gymnasietider i 2014, hvor jeg deltog i Projekt Forskerspirer med et sundhedsvidenskabeligt projekt om ortodonti.
Jeg har altid troet på, at menensket kan mere end blot det visuelle, og min spirituelle rejse startede så for alvor i 2018. Nogle gange har jeg selvfølgelig været skeptisk indtil jeg selv har kunne se evidens på, at det faktisk virker. Den spirituelle verden er totalt i modstrid med det jeg laver til dagligt, men så længe tingene har en placeboeffekt og ikke skader, så gør det vel ikke noget :) - så har nogle videnskabelige artikler altså også bevist, at man kan meget med blot energi, heriblandt telepati.
I perioden 2018-2020 har jeg taget adskillige kurser i form af Access Consciousness og Access Facelift, hvor man blot berører nogle punkter på hovedet og derved rydder op i underbevidstheden. Man kan endda bruge det som en naturlig botox.
Min rejse i underbevidstheden startede for alvor i 2019, hvor jeg blev certificeret i at kunne analysere og rydde op i underbevidstheden, samt derudover også implementere nye gode vaner. Al dette kun via naturlige symboler. Det kan selvfølgelig godt være en placeboeffekt, men jeg har ved denne metode genvundet min søvn, som steg fra 15-17 timer per uge til 8.5-9 timer per døgn.
Den spirituelle rejse blev rigtig sjov, da jeg endelig kunne kombinere forsker Jeg med spirituelle Jeg fra sommeren 2019. Her blev jeg nemlig certificeret i at kunne bruge natursten efter indholdet af mineraler i stenene. Det er lidt ligesom at lave en buffer i laboratoriet :)
Nedlukningen af verdenen under Coronapandemien har ikke været helt slem her, da jeg har benyttet lejligheden til at videreudvikle mig og bl.a. selvheale med den spirituelle Japanske metode, ReiKi.
Efter mange års erfaring med adskillige sportsgrene, fandt jeg ud af, at jeg ikke var egnet til boldspil... men bueskydning, da allerede første skud lå i skabet!
Jeg bemærkede eksistensen af dette fantastiske instrument blandt en bekendts Facebookopslag under min eksamensperiode. Kalimba er et af de 14 instrumenter, der bruges til psykoterapi og lindring af hjernen - og enormt nemt at spille! På min 3. dag kunne jeg allerede 2 sange!
Mit Canonkamera er min gamle bedste ven. Den har jeg slæbt meget på for at få de gode billeder. Det har aldrig givet det samme at tage billeder med en telefon. Så er der også mit Polaroidkamera som jeg samler gode minder med.
Jeg ELSKER at lave puslespil. Problemet er bare, at jeg har været i gang med et puslespil på 2000 brikker i flere år... det har ikke gjort det nemmere, at jeg har et tæppe, hvor jeg kan rulle puslespillet i, og pakke det væk.
I min fritid er bøger noget jeg ikke kan undvære. Når jeg skal hjemmefra er det første jeg vurderer ALTID, hvornår jeg kan komme til at læse i min bog. Den er med mig på arbejde, og når jeg skal ud til en ven.